onsdag den 15. maj 2013

Rutevejledning og adresser

På invitationen har vi lavet en grafisk beskrivelse af hvor henholdsvis vielsen og festen vil komme til at foregå og en rutevejledning. Da den nok ikke kan bruges til så meget hvis man er faret vild kommer her lige adresserne og en Krak rutevejledning fra Stefanskirken til Karens Minde Kulturhus. Bemærk at det ikke er let at finde parkeringspladser omkring Stefanskirken. Det gode er dog, at det er gratis at parkere her på Nørrebro hvis man er så heldig. Der er masser af parkeringsplads ved Karens Minde, men det ligger i Sydhavnen, ude af overskuelig gåafstand fra København K. Der er dog masser af offentlig transport i form af busser og S-tog lige i nærheden; også om natten. Derfor anbefaler vi at I lader bilen stå ved jeres hotel eller hvor I nu overnatter og bruger taxa eller offentlig transport. Vi har også en lille, endnu ikke helt vedtaget plan om at blive transporteret fra Kirken til Karens Minde i cykeltaxa. Derfor kunne det være meget sjovt hvis I medbringer jeres cykel og er med til at danne en bryllupskonvoj.

Stefanskirken:
Nørrebrogade 191
2200 København N

Offentlig transport: 5A og 350S - stå af ved Stefansgade

Karens Minde Kulturhus:
Wagnersvej 19
2450 København SV

Offentlig transport: S-tog E mod Køge og A mod Hundige. Stå af på Sjælør station. Derfra ca 10 minutters gang. ELLER bus 10 mod Brønshøj Torv. Stå af på Rubinsteinsvej. derfra ca 3 minutters gang.

Krak rutevejledning fra Stefanskirken til Karens Minde





Ingen kommentarer:

Send en kommentar